Ud over forudindstillede lejekomponenter med frigang har Timken udviklet fem almindeligt anvendte metoder til automatisk indstilling af lejefrigang (dvs. SET-RIGHT, ACRO-SET, PROJECTA-SET, TORQUE-SET og CLAMP-SET) som manuelle justeringsmuligheder. Se tabel 1 - "Sammenligning af metoder til indstilling af frigang for koniske rullelejer" for at illustrere de forskellige egenskaber ved disse metoder i tabelformat. Den første række i denne tabel sammenligner hver metodes evne til at kontrollere "området" for lejeinstallationsfrigangen med rimelighed. Disse værdier bruges kun til at illustrere de overordnede egenskaber ved hver metode til indstilling af frigangen, uanset om frigangen er indstillet til "forspænding" eller "aksial frigang". For eksempel kan den forventede (høj sandsynlighedsinterval eller 6σ) frigangsændring, på grund af specifikke leje- og hus-/akseltolerancekontroller, under kolonnen SET-RIGHT variere fra et typisk minimum på 0,008 tommer til 0,014 tommer. Frigangen kan opdeles mellem aksial frigang og forspænding for at maksimere lejets/applikationens ydeevne. Se figur 5 - "Anvendelse af automatisk metode til indstilling af lejeslør". Denne figur bruger et typisk firehjulstrukket landbrugstraktordesign som et eksempel for at illustrere den generelle anvendelse af metoden til indstilling af lejeslør med koniske rullelejer.
Vi vil diskutere de specifikke definitioner, teorier og formelle processer for hver metodeanvendelse i detaljer i de følgende kapitler i dette modul. SET-RIGHT-metoden opnår den nødvendige frigang ved at kontrollere lejets og installationssystemets tolerance, uden behov for manuelt at justere det koniske TIMKEN-rulleleje. Vi bruger sandsynlighedslovene og statistikken til at forudsige effekten af disse tolerancer på lejefrigangen. Generelt kræver SET-RIGHT-metoden en strammere kontrol af bearbejdningstolerancerne for aksel/lejehuset, samtidig med at lejernes kritiske tolerancer (ved hjælp af nøjagtighedsgrader og koder) kontrolleres strengt. Denne metode mener, at hver komponent i samlingen har kritiske tolerancer og skal kontrolleres inden for et bestemt område. Sandsynlighedsloven viser, at sandsynligheden for, at hver komponent i samlingen har en lille tolerance eller en kombination af store tolerancer, er meget lille. Og hvis man følger den "normale tolerancefordeling" (figur 6), har superpositionen af alle delstørrelser ifølge statistiske regler en tendens til at falde midt i det mulige toleranceområde. Målet med SET-RIGHT-metoden er kun at kontrollere de vigtigste tolerancer, der påvirker lejefrigangen. Disse tolerancer kan være helt interne i lejet eller kan involvere bestemte monteringskomponenter (dvs. bredderne A og B i figur 1 eller figur 7, samt akslens ydre diameter og lejehusets indvendige diameter). Resultatet er, at lejets installationsafstand med høj sandsynlighed vil falde inden for en acceptabel SET-RIGHT-metode. Figur 6. Normalfordelt frekvenskurve variabel, x0,135%2,135%0,135%2,135%100% variabel aritmetik Gennemsnitsværdi 13,6% 13,6% 6s68,26%sss s68,26%95,46%99,73%x Figur 5. Anvendelsesfrekvens for automatisk indstilling af lejespaltemetode Frekvens for reduktionsgear på forhjulsmotoren Baghjulskraftudtag Bagaksels midterste leddelte gearkasse Aksialventilator og vandpumpe Indgangsaksel Mellemaksel kraftudtag Koblingsaksel pumpedrev Hovedreduktion Hovedreduktionsdifferentiale Indgangsaksel Mellemaksel Udgangsakseldifferentiale Planetarisk reduktionsenhed (set fra siden) Spindelstyringsmekanisme Konisk rullelejespalte Indstillingsmetode SET-RIGHT-metode PROJECTA-SET-metode TORQUE-SET-metode CLAMP-SET-metode CRO-SET-metode Forudindstillet spaltningskomponentområde (normalt er sandsynlighedspålideligheden 99,73% eller 6σ, men i produktion med højere output kræves der nogle gange 99,994% eller 8σ). Ingen justering er nødvendig, når SET-RIGHT-metoden anvendes. Alt, hvad der skal gøres, er at samle og fastspænde maskindelene.
Alle dimensioner, der påvirker lejets spillerum i en enhed, såsom lejetolerancer, akselens ydre diameter, aksellængde, lejehusets længde og lejehusets indvendige diameter, betragtes som uafhængige variabler ved beregning af sandsynlighedsintervaller. I eksemplet i figur 7 er både den indre og ydre ring monteret ved hjælp af en konventionel tæt pasform, og endekappen er simpelthen fastspændt i den ene ende af akslen. s = (1316 x 10-6)1/2= 0,036 mm3s = 3 x 0,036=0,108 mm (0,0043 tommer) 6s = 6 x 0,036= 0,216 mm (0,0085 tommer) 99,73 % af enheden (sandsynlighedsområde) muligt interval = 0,654 For 100 % af mm (0,0257 tommer) enhed (for eksempel) skal du vælge 0,108 mm (0,0043 tommer) som det gennemsnitlige spillerum. For 99,73 % af samlingen er det mulige spillerumsområde nul til 0,216 mm (0,0085 tommer). †To uafhængige inderringe svarer til en uafhængig aksial variabel, så den aksiale koefficient er dobbelt så stor. Efter beregning af sandsynlighedsområdet skal den nominelle længde af den aksiale dimension bestemmes for at opnå det nødvendige lejeslør. I dette eksempel er alle dimensioner undtagen aksellængden kendte. Lad os se på, hvordan man beregner akselens nominelle længde for at få det korrekte lejeslør. Beregning af aksellængden (beregning af de nominelle dimensioner): B = A + 2C + 2D + 2E + F[ [2hvor: A = den gennemsnitlige bredde af huset mellem de ydre ringe = 13.000 mm (0,5118 tommer) B = den gennemsnitlige aksellængde (TBD) C = Gennemsnitlig lejebredde før installation = 21,550 mm (0,8484 tommer) D = Øget lejebredde på grund af gennemsnitlig indvendig ringpasning* = 0,050 mm (0,0020 tommer) E = Øget lejebredde på grund af gennemsnitlig ydre ringpasning* = 0,076 mm (0,0030 tommer) F = (påkrævet) gennemsnitlig lejeslør = 0,108 mm (0,0043 tommer) * Konverteret til ækvivalent aksial tolerance. Se kapitlet "Timken® koniske rullelejer produktkatalog" i øvelsesvejledningen for koordinering af indvendig og ydre ring.
Opslagstidspunkt: 28. juni 2020